Blegning af tænder
Når det gælder misfarvning af tænder, er kaffe, te, rødvin og cigaretter nogle af de største årsager. Tændernes farve kan også ændres som en naturlig del af det at blive ældre, fordi emaljen slides, og tandbenets varme farve skinner igennem. Misfarvning kan også forekomme, hvis emaljen ætses væk i forbindelse med et stort forbrug af læskedrikke eller frugt. Tænder kan ligeledes se misfarvede ud, hvis de har store gamle fyldninger, er snavsede eller sidder på en speciel måde i tandrækken, og her hjælper blegning ikke.
Det aktive stof i tandblegemidler er brintoverilte. Det trænger ind i tanden og kan fjerne eventuelle indtrængende farvestoffer. Det er imidlertid vanskeligt at forudsige, hvor godt en blegning vil virke, og man kan ikke nøjagtigt forudsige resultatet. Ved blegning opløses der ganske lidt af tandens emalje, hver gang der bleges, og behandlingen må derfor ikke gentages for ofte. Opløst emalje gendannes ikke. Man skal passe meget på tandemaljen, og det er vigtigt, at en tandlæge vurderer, om en blegning er mulig – altså om misfarvningen skyldes, at der er trængt farvestoffer ind, og om emaljen kan tåle behandlingen.
Under behandlingen er der risiko for isninger i en kortvarig periode, hvor symptomerne ophører efter få dage.
Efter en blegning vil tænderne i de første dage være mere modtagelige for nye farvestoffer. Holdbarheden af en blegning afhænger af, hvor mange farvestoffer tænderne udsættes for. En genblegning kan blive aktuel efter 2-3 år.
Forskellige blegemetoder:
Blegning hjemme
Blegning hjemme foregår ved hjælp af en præcist tilpasset blegeskinne, som man får med hjem fra tandlægen sammen med blegemidlet. Den fremstilles ud fra et aftryk af dine tænder, så den passer lige præcist til dig. Det er vigtigt at følge tandlægens vejledning nøje, og man skal specielt passe på, at blegemidlet ikke kommer på tandkødet eller ned i maven. En hjemmeblegning tager oftest 10-14 dage, hvor skinnen med blegemidlet sidder på tænderne i 1-2 timer om dagen eller hele natten. Man bør aldrig blege tænder hjemme uden først at have talt med en tandlæge.
Blegning på tandklinikken
Behandlingen kan også foregå på klinikken, hvor en af vores tandplejere bleger tænderne professionelt og ved brug af LED lyd. Under behandlingen afdækkes dit tandkød nænsomt for at skåne for evt. skader.
Ved ønske om tandblegningen kan uddybes yderligere omkring de to behandlingerne ved en personlig konsultation og mere gennemarbejdet materiale kan gennemgåes. Sammen med din behandler findes den korrekte behandlingsmetode til dig.
Som hovedregel er der ved kosmetiske behandlinger altid 48 timers betænkningstid inden behandlingen kan finde sted.
Regler fra Sundheds- og Miljøstyrelsen
- Blegning af tænder skal altid foregå med indledende undersøgelse og information hos en tandlæge
- Herefter kan blegning foregå hjemme hos den enkelte person
- Det er ikke tilladt at blege tænder med brintoverilte hos frisør eller kosmetolog
- Tandblegemidler med mere end 0,1% brintoverilte må ikke sælges i håndkøb i Danmark (mindst 3% er nødvendig for at blege tænder)
- Blegning af tænder må ikke udføres på unge under 18 år
- Personen skal have betænkningstid på min. 2 dage, før blegning må udføres
- Der skal tages et klinisk foto hos tandlægen før og efter behandling.Gode råd om tandblegning
- Bleg kun tænder, hvor det er nødvendigt.
- Hvis du har behov for tandblegning, så tal med din tandlæge om, hvorvidt tænderne kan bleges, og eventuelle bivirkninger.
- Ved hjemmeblegning følges tandlægens blegeanvisninger nøje.
- Gentag kun blegning sjældent.
- Køb aldrig blegemidler på nettet! De er oftest ulovlige og kan indeholde stoffer, der skader dine tænder.
- Hvis man er solbrændt eller bruger mørk læbestift, ser tænderne lysere ud.