Parodontose

Parodontose

Parodontitis, kaldes i daglig tale paradentose, er en udbredt folkesygdom bedre kendt som ”de løse tænders sygdom”. Parodontitis er forårsaget af en uhensigtsmæssig bakteriesammensætning i mundhulen, som angriber det underlæggende støttevæv og knogle, hvilket resulterer i knogletab, der medfører tænderne bliver løse og i værste fald mistes som følge heraf.

Mange patienter med parodontits kan være uvidende omkring dette, da sygdommen sjældent udløser tandsmerter, men i stedet langsom nedbrydes tandens støttevæv. Den udvikles som oftest af en ikke behandlet tandkødsbetændelse, hvor bakterier fra plakken på tænderne får lov til at formere og udvikle sig til, at bakterierne også kan overleve uden ilt. Denne egenskab giver nu bakterierne mulighed for at trænge ned i tandkødslommerne og forårsage skade på tændernes omkringliggende væv. Dette vil betyde, at den knogle og det væv der holder fast på hver enkelt tand mistes, og langsomt vil tanden have mindre og mindre at sidde fast i. Derfor undersøges der altid for parodontitis ved et almindeligt eftersyn.

Sygdommen viser ofte sine første tegn ved 30-årsalderen og kan være arvelig disponibel, såfremt én eller begge forældre har/haft sygdommen. Storrygere er desuden ekstra udsatte.

Nogle enkelte patienter er udsat for en hurtigere progrederende og aggressiv udgave af sygdommen, der oftest har en tidligere debut.

Såfremt den almindelige paradentosebehandling ikke giver ønsket effekt, kan en kirurgisk operation være nødvendigt for at bevare sin tand/tænder. Før en operation skal det konstateret at patienten yder optimal hjemmetandpleje, og derfor ikke kan gøre mere.

Typiske tegn på parodontitis:

  • Tandkødet bløder og kan give ubehag ved tandbørstning og brug af tandtråd eller andre interdentale hjælpemidler som gum-sticks eller interdental børster.
  • Tandkødet kan fremstå hævet og rødt
  • Tandkødslommerne omkring tænderne bliver dybe
  • Dårlig ånde grundet tilstedeværelsen af bakterier i tandkødslommerne
  • Dine tænder synes lange, da rodoverfladen blottes som følge af knoglen og tandkød trækker sig.
  • Dine tænder kan blive løsere og mobile i kæbeknoglen

Sammenhæng med det generelle helbred

Mange mennesker underkender, at mundhulen og tænder har direkte forbindelse til resten af kroppen via fx blodet. Det er derfor enormt vigtigt at have en sund mund, uden betændelsestilstande som tandkødsbetændelse, parodontitis eller betændelsestilstande i nerven som følge af et hul, da dette kan sidestilles med at ignorere en infektion på armen eller foden.

Desuden er der efterhånden kommet en del evidensbaseret viden om ubehandlet parodontitis, og dens direkte sammenhæng med andre sygdomme som hjerte-karsygdomme og sukkersyge. Det er lykkes forskere at påvise bakterier fra parodontits i mundhulen også kan skabe betændelse i åreforkalkninger kranspulsåren i hjertet, da bakterierne fra mundhulen florerer med blodet rundt til resten af kroppen. Det kan desuden konstateres, at man har øget risiko for at udvikle diabetes, hvis man allerede har parodontitis. Bakteriesammensætningen hos en parodontitis patient kan påvirke ellers raske menneskers blodsukkerregulering og er medvirkende årsag til udvikling af diabetes. Ligeledes kan det den omvendte vej gå, hvis en diabetes patient ikke er velregulereret, da vil man have større udfordringer med at bekæmpe de bakterier der forårsager parodontitis. Parodontitis og diabetes går altså ofte hånd i hånd eller har en negativ indvirkning på hinanden.

Desuden forskes der i sammenhængen med parodontitis og reumatoid arthriris (leddegigt) da begge tilstande karakteriseres som kroniske inflammatoriske sygdomme.

Behandlingsforløb

Først og fremmest er det vigtigt at understege det er et forløb, og at parodontitis ikke forsvinder på en enkelt behandling.

Hvis et parodontitis forløb skal være vellykket med håb om at komme sygdommen til livs, er der nogle foranstaltninger patienten er nødt til at indstille sig på. Det er essentielt at opretholde optimal mundhygiejne samt passe sine regelmæssige besøg.

I første omgang vil behandlingen udelukkende være non-kirurgisk, altså hvor det forsøges at få sygdommen under kontrol uden operation.

Når forløbet startes, vil tandplejeren eller tandlægen lave en parodontitis undersøgelse der giver indblik i sygdommens omfang samt hvilke tænder der er sygdomsramte og skal renses dybere på. Denne del indbefatter også grundig instruktion og vejledning for at forsøge at motivere patienten og give dem de bedste forudsætninger for en vellykket forløb. Overholder patienten ikke sine anbefalede undersøgelsesintervaller, vil patienten risikere at arbejdet indtil dette tidspunkt er mistet og man må starte forfra. Slækker patienten på sin hjemmetandpleje vil der desuden ikke kunne forventes forbedring af sygdomsprogressionen. Hvis patienten er ryger, vil det altid anbefales at stoppe, da der er evidens for længere helingtid samt en markant dårligere prognose. Efter undersøgelse og instruktion, vil patienten få renset tænderne grundigt både over og under tandkødsranden, hvis nødvendigt under lokalbedøvelse. Målet er at få fjernet al tandsten i de dybe tandkødslommer samt forstyrre ondartede bakterielle processer der mindsker sygdomsudviklingen. Under tandrensningen vil man også afglatte ujævnheder for at give bakterierne de dårligste forudsætninger for at sidde fast.

Denne type undersøgelse med tilhørende tandrensninger kaldes i folkemunde ”paradontose behandling” og bør gentages hver 3-4 måned, for at sygdomsprogressionen ikke forværres.

Det skal understreges at kæbeknogle og tandkød ikke kan vokse tilbage til det udgangspunkt man tidligere havde, og at paradentose behandlingen derfor udelukkende er for forstyrre den igangværende proces der nedbryder støttevævet med henblik på at stabilisere og bevare tænderne. Opnår man at standse sygdomsprogressionen, vil tandkødet fremstå sundt igen, uden at bløde ved berøring. De dybe tandkødslommer reduceres således det også bliver nemmere for patienten selv at holde rent.

I nogle tilfælde er paradentose behandlinger i sig selv ikke nok for at opnå tilstrækkelige resultater. Hvis der er mistet meget knogle og det vurderes at patienten ikke selv kan yde bedre mundhygiejne, kan et kirurgisk indgreb komme på tale.

Kirurgisk behandling af parodontitis

Som nævnt kan det være nødvendigt med et kirurgisk indgreb af mindre grad, for at fremme en sygdomsramt tands bevaring. Dette kan eksempelvis udføres på udfordrende tænder der har flere rødder eller dybt nede i knoglen. Disse steder kan være umulige at komme til for patienten selv eller ved en almindelig paradentose behandling, hvorfor kirurgi er den eneste mulighed for standsning. Der er god succesrate på kirurgiske indgreb, men før et indgreb kan komme på tale er det essentielt at patienten formår at opretholde en god mundhygiejne, således tilstanden ikke kommer retur.

Selve indgrebet består i at tandlægen bedøver patienten og laver et snit i tandkødet således det fulde overblik haves, når rensningen foregår. Her vil der blive fjernet bakterier, tandsten og betændelsesvæv fra området. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at regenerere den tabte knogle omkring tanden i forbindelse med indgrebet, hvortil man tilføjer Emdogain. Emdogain er knogleopbygning bestående af emaljeproteinet amlogenin, der har til formål at genetablere det tabte knoglevæv. Når området er helt rent, og evt tilført knogleopbygning, vil tandkødet forsigtigt ligges på plads og lappes af et par sting. Den efterfølgende uge skal patienten skylle med klorhexidin så der ikke opstår infektion omkring det operererede område.

Ny viden og behandling – uden kirurgi

Det er netop blevet muliggjort at regenerere tabt knoglevæv på tænder med svær parodontitis, uden kirurgisk indgreb. Denne procedure hedder Emdogain flapless. Proceduren har til formål at genetablere tabt knogle og forbedre prognosen for blivende tænder. Proceduren omfatter brug af emaljeproteint Amlogenin, der fra naturens side indgår i tandemaljens dannelse. Desuden er amlogenin essentielt for etableringen af ny rodcement, rodhindefibre og kæbeknogle.

Dette forudsætter dog tænder med mindre komplicerede forløb (fx tænder med en enkelt rod) og typer af knogletab der lettere kan regenereres uden operation.