Fyldninger

Fyldninger

Har du fået et hul i en tand, skal der efter behandlingen laves en fyldning. Dette kan gøres med forskellige materialer, hvor det mest anvendte fyldningsmateriale er plast. Materialet er at foretrække, da det gennem tiden udviklet til at have den bedste holdbarhed, styrke og æstetik.

For uden plast kan man anvende sølvamalgam eller glasionomer. Disse fyldningsmaterialeer benyttes yderst sjældent, da der er kommet skærpede omstændigheder for anvendelse af sølvamalgam, og glasionomer fyldninger vurderes til at være ringe i holdbarheden. Glasionomer anvendes derfor oftest som midlertidig fyldning, i forbindelse med en rodbehanding.

Det er væsentligt at bibeholde mest muligt tandsubstans, hvis man er nødsaget til at bore i tanden. Dette fremmer tandens prognose, da man svækker tanden ved at fjerne tandsubstans. På den lange bane, mindsker dette risikoen for en betændelsestilstand i nerven, der fører til en rodbehandling.

Plastfyldninger

Den plast der anvendes i dag, har samme funktion som sølvamalgam men med væsentlig flere fordele. Foruden den høje styrke der med tiden er udviklet, har plasten den egenskab, at den limes til tanden, således man reducerer revnedannelser, da plast holder sammen på tanden. Denne fordel kommer ligeledes tanden til gavn, da man kun behøver at fjerne den syge tandsubstans for at erstatte med en plastfyldning.

Desuden kan den æstetisk formes ned til mindste detalje, så den ligner den rigtige tand mest muligt. I den forbindelse anvendes en farveskala til at vælge den nuance det resterende af tanden fremstår i, således fyldning ikke kan ses af andre end fagfolk. Plast hærdes ved lyspolemisering.

Plasten kan foruden anvendes til at opbygge knækkede tænder, således de fremstår som før. Hvis der over længere tid er kommet en kraftig børsteskade (usur), kan man med fordel anvende plast til at beskytte de dybere lag i tanden (dentin og nerve).