Hvordan stopper man caries?

Caries forebygges og kontrolleres bedst ved daglig rengøring af tænderne og brug af tandpasta med fluorid, da fluorid beskytter tanden mod syre. Det er svært selv at mærke de tidlige stadier af caries, og man bør derfor gå regelmæssigt til tandlæge for at få tænderne efterset. Hvis tandlægen opdager en begyndende cariesskade, vil du få råd og vejledning om mundhygiejne, kost og fluorid. Tandlægen kan også behandle cariesskaden med fluorid, når du er på klinikken. Hvis du har stor risiko for at udvikle caries, kan brug af tandpasta med særlig højt indhold af fluorid eller mundskylning med fluorid være en ekstra hjælp til at forebygge caries.

Hvordan behandler man caries?

Hvis ikke cariesskaden kan standses med tandbørstning med fluoridholdig tandpasta og ved at spise mindre sukker, vil overfladiske huller ofte kunne forsegles med plast. Udvikler cariesskaden sig et stykke ind i tanden, vil tandlægen oftest være nødt til at bore og fjerne det syge tandvæv og lave en fyldning. På den måde får tanden sin form igen, så den kan bruges til at tygge med og kan børstes ren. Om der skal bores, er altid afhængig af cariesskadens alvorlighed, din cariesrisiko og cariesaktivitet.

Børst tænder morgen og aften i to minutter hver gang, og brug ca. 1 cm tandpasta med fluorid på tandbørsten. Spyt overskydende tandpasta ud og undlad at skylle munden bagefter. Herved forlænges den forebyggende effekt af tandpastaen. På tandlægens anbefaling kan det være nødvendigt at supplere med mellemrumsbørste, tandtråd eller evt. tandstikkere til at fjerne bakterier mellem tænderne.

• Plast er tandfarvet og er det mest almindelige fyldningsmateriale, som tandlæger anvender i dag. De materialemæssige egenskaber er så gode, at plast også kan anvendes ved omfattende cariesskade i både for- og kindtænder. Plasten limes og formes til tanden og hærdes med lys fra en speciel lampe. Der kan tygges straks efter, at fyldningen er lavet. Limningsteknikken kan være med til at forstærke tanden, men er samtidig sårbar over for fugt og ikke altid så holdbar. Det betyder, at der langs med kanten af fyldningen kan komme misfarvning og ny caries på et senere tidspunkt.
• Glasionomercement er tandfarvet, men er ikke så slidstærkt som plast og anvendes først og fremmest i mælketænder. På voksne anvendes det til fyldninger langs tandkødsranden, på rodoverflader og til reparationer ved siden af fx gamle fyldninger eller kroner. Nogle glasionomercementer indeholder også lidt plast, og de hærdes med en lampe, mens de andre hærder af sig selv i løbet af nogle få minutter. I begge tilfælde kan der tygges umiddelbart efter, at fyldningen er lavet. Glasionomercement indeholder fluorid og kan være med til at forebygge ny caries hos personer, der har svært ved at holde tænderne rene eller har nedsat spytproduktion.
• Sølvamalgam er en blanding af hårde metaller og kviksølv. Metallerne blandes lige inden de fyldes i tanden, og en time efter er fyldningen så hård, at der kan tygges med tanden. Af hensyn til miljøet må sølvamalgam kun anvendes i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at fremstille en god og holdbar fyldning i plast.

Gode råd til at undgå caries:

• Børst tænderne med tandpasta med fluorid to gange om dagen i to minutter hver gang.
• Spyt overskydende tandpasta ud, når du er færdig med at børste. Undlad at skylle munden med vand, så fluoriden får tid til at virke.
• Hvis din tandlæge vurderer, at du har behov for det, bør du supplere tandbørstningen med mellemrumsbørste, tandtråd eller evt. tandstikkere.
• Spis og drik sundt og undgå sukker i mellemmåltider og drikke.
• Gå regelmæssigt til tandlæge for at få efterset dine tænder. Visse sygdomme og mange former for medicin kan medføre mundtørhed, hvilket øger risikoen for caries.
• Hjælp dit barn med tandbørstningen, allerede når den første tand kommer frem. Derved etableres gode vaner tidligt.