Parodontitis
Parodontitis er tandkødsbetændelse, der har spredt sig til de dybereliggende væv, dvs. ned omkring tandroden. Dette medfører varigt tab af tandens rodhindefibre med efterfølgende nedbrydning af knoglen. Tandkødslommen bliver således dybere, og tanden kan blive løs.
Ved alvorlig parodontitis kan tandkødet trække sig tilbage og gøre tandens rod synlig. Nogle patienter oplever desuden, at tænderne flytter sig, og at de får dårlig ånde.
Parodontitis giver som nævnt sjældent gener, før sygdommen er alvorlig.
Det er derfor vigtigt, at du regelmæssigt får kontrolleret tandkødslommernes dybde (pochemåling) og får taget røntgenbilleder hos tandlægen.,Røntgenbilleder kan vise, hvor fremskreden sygdommen er.
Tandkødsbetændelse og parodontitis hører til blandt de hyppigst forekommende sygdomme hos mennesker overhovedet. I undersøgelser har man fundet tandkødsbetændelse hos 90 pct. af de 20-årige. Ofte udvikler tandkødsbetændelsen sig ubemærket til parodontitis.
Jo tidligere i livet parodontitis udvikler sig, jo mere alvorlig er den, og desto mindre modstandskraft har man mod sygdommen. Parodontitis opstår oftest hos personer i 30-40-års alderen. Efter 40-års alderen er parodontitis den hyppigste årsag til tandtab.
Du har særlig risiko for at udvikle parodontitis, hvis du:
- Ryger
- Er arveligt disponeret
- Har dårlig mundhygiejne
- Har systemiske sygdomme, fx diabetes
- Har nedsat immunforsvar
- Lider af stress
Behandlingsforløb
Formålet med behandling af parodontitis er at standse sygdommen, så tænderne ikke mister mere fæste. Når du får foretaget parodontitisbehandling hos tandlægen, fjernes tandsten og bakterier i tandkødslommen, og rodoverfladerne afglattes. Hvis tandkødet er ømt, kan det være nødvendigt at lokalbedøve. Desuden instruerer tandlægen dig i, hvordan tænderne skal holdes rene, så sygdommen ikke udvikler sig yderligere.
Det er vigtigt at understrege at behandlingen er et forløb, og at parodontitis ikke forsvinder på en enkelt behandling. Hvis et parodontitis forløb skal være vellykket med håb om at komme sygdommen til livs, er der nogle foranstaltninger patienten er nødt til at indstille sig på. Det er essentielt at opretholde optimal mundhygiejne samt passe sine regelmæssige besøg.
I første omgang vil behandlingen udelukkende være non-kirurgisk, altså hvor det forsøges at få sygdommen under kontrol uden operation. Hvis tandkødslommerne er meget dybe, kan det for at stoppe sygdommens yderligere udvikling være nødvendigt at foretage en tandkødsoperation, hvor tandkødet klappes til side, så man får godt udsyn til knoglen. En tandkødsoperation foretages altid under lokalbedøvelse. Indgrebet er normalt ret beskedent og uden større ubehag bagefter. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at regenerere den tabte knogle omkring tanden i forbindelse med indgrebet. Her bruger vi enten kunstig knogle, Emdogain eller en kombination af begge. Emdogain er en gel bestående af emaljeproteinet amlogenin, der har til formål at genskabe nogle biologiske processer, som kan stimulere celler, som er involveret i heling af blødt – og hårdtvæv. Når området er helt rent, og evt. tilført
knogleopbygningsmateriale, vil tandkødet forsigtigt ligges på plads og sys med et par sting.
Da parodontitis er en kronisk sygdom, vil der desværre altid være risiko for, at sygdommen blusser op igen – især hvis tænderne forsømmes det mindste.