Kroner

En tand skal behandles med en krone, hvis den er svækket og har brug for at blive styrket af en omsluttende hætte, som sikrer tandens overlevelse. En krone kan fremstilles af forskellige holdbare materialer og tager form som en helt almindelig tand.

Kroner fremstilles i et laboratorium af tandteknikkere, i specielle holdbare materialer, der tåler den kraft disse restaureringer bliver påvirket af i mundhulen. Dette kan enten være rent metal eller keramik, eller en kombination af ovenstående.

Hvornår skal der laves en krone?

En kronebehandling foretages når der er utilstrækkelige forhold til, at en almindelig fyldning vil holde. Dette kan være, hvis der er for lidt tandsubstans tilbage efter en gammel fyldning eller et hul i tanden er blevet fjernet. Hvis en fyldning bliver for stor, vil der ikke kunne garanteres, at den ikke knækker ved belastning. Hvis en ældre sølvfyldning har slået revner (infraktioner) i tanden bør den udskiftes, helst før tanden knækker, da der her vil være mere tandsubstans tilbage at sætte kronen på. Disse infraktioner kan også opstå på anden vis, fx ved et traume. Rodbehandlede kindtænder bør altid forsynes med en krone, så snart tanden er symptomfri. Rodbehandlede tænder er langt mere porøse end levende tænder, da man både har været nødsaget til at fjerne en større mængde tandsubstans, både det syge carierede tandvæv og det raske tandvæv, for at komme ind til det syge nervevæv i. Tanden bliver mere skrøbelig, da man i forbindelse med rodbehandlingen også fjerner tandens blodforsyning. Tanden vil nu fremstå mere glasagtig samt have langt mindre tandsubstans tilbage, til at modstå de store tyggekræfter tænderne udsættes for, og derved stor risiko for at knække. Det kan blive nødvendigt at understøtte kronen af en plastisk opbygning og eller stift, hvis der er for lidt tandsubstans tilbage at sætte kronen på.

Behandlingen

Før behandlingen påbegyndes, tages der et røntgenbillede af tanden, således man sikrer sig at der ikke er nogle indikationer for behandlingen ikke bør påbegyndes. Dette kunne være rodspidsbetændelse eller lign. Dernæst bliver der lagt en bedøvelse, således du er smertedækket undervejs i behandlingen. Mens bedøvelsen begynder at indtræffe, udnyttes tiden til at scanne den eksisterende tand med en 3D scanner, således den nye krone også kommer til at passe i de eksisterende omgivelser. Nu kan tandlægen begynde at slibe tanden således den får de ønskede dimensioner. Tanden bliver slebet både i højde og omkreds, samt en smule ned under tandkødskanten, for at opnå helt tæt tilslutning, der skal give patienten optimale muligheder for at holde rent, så nye caries angreb forhindres i at opstå. Efter tanden er slebet til, scannes den igen, og sammen med den farveprøve og materiale tandlægen beslutter, bliver scannet og notater nu digitalt sendt til et dentallaboratorium, hvor de igangsætter den tekniske del. Før hen anvendte man aftryksmateriale til aftryk af tænderne, der skulle afbinde og sendes med posten, men med den nye teknologi spares der både tid og ressourcer på fremstillingen af kroner. Tandlægen sætter nu en midlertidig hætte på den afslebne tand, som patienten bærer frem til at kronen kommer retur fra tandteknikeren. Patienten kommer tilbage efter ca. 1 uges tid, hvor den nye færdige krone skal cementeres på den afslebne tand. Først afprøver tandlægen at kronen passer som den skal, hvorefter der appliceres et stærkt lag cement inden kronen endeligt placeres. Eventuelt cement overskud fjernes, og afslutningsvis vil tandlægen sikre sig, at den nye krone ikke er høj, ved at aflaste en smule, hvis der er behov for dette. Tanden er nu klar til brug, som det var patients egen – uden nogle restriktioner.